Odsherred Fodboldgolf
Bold for alle

Velkommen til Odsherred Fodboldgolf
Vi har sæson lukket.
Ses vi i 2025

Hele 3 sjove baner i naturskønt område!

Vores Fodboldgolfbane er helt unik.

Området har tidligere være udlagt til skov, så vi har valgt at bevare mange af de smukke træer og lade banen sno sig af brede stier i hele dens længde, som er ca. 1500 meter.

På den måde kan du ikke se de andre spillere på banen fra mange af hullerne. (Men givetvis høre dem, når de jubler!)

Banen er varieret hvad angår sværhedsgrad, og du vil møde mange forskellige forhindringer undervejs, nogle mere drilske end andre.

Hul 1, det allerførste hul har ikke ændret sig siden 2015, der er dog kommet en større træstub, der ligger lidt i vejen for det direkte og lige spark. Det er det hul hvor flest har sparket i søen og hvor flere har sparket Hole-in-one.

Mange af hullerne på grøn bane, har været en del af de 18 huller fra 2015-2022. Vores længste hul lå her, men det er nu kortet lidt ned. Hul 2, hul 3 og hul 5 er helt nye huller fra 2022.

Rød bane

Er den bane, hvor de fleste huller fra 2015-2022 stadig er de samme – Krydset, Skovstien, Svinget, det hængende dæk og det sidste hul (hul 18) – det er velkendte og sjove huller. Denne bane er ikke nødvendigvis den sværeste, fordi den er rød.

På denne bane er der indlagt 2 helt nye huller og ændret baneretning på 2 huller.  

Der har vi mere eller mindre rystet posen. Muren, under og over, samt pyramiden er de eneste huller, der har været med fra 2015-2022.

På orange bane, er der lidt flere huller, hvor det er en fordel at sparke med venstre fod, og det er fordi retningen på banen er ændret, så du nu går modsat den oprindelige bane fra 2015-2022. 

Kom forbi med familien eller vennerne

I boldrummet finder du den bold, du skal bruge. vi har juniorbolde str. 4 og seniorbolde str. 5. Vi har naturligvis også plastikbolde til de allermindste.

Det er også her, du foretager din betaling ved altid at udfylde en betalingskuvert, uanset om du betaler kontant eller på MobilePay.

Betalingskuverten lægges altid i den røde postkasse.

Scroll to Top